NÅR DU BOOKER EN TID VED OS
Funktionel Fysio arbejder ikke over overenskomst. Det betyder at du ikke kan få fra det offentlige, men til gengæld kan du få tilskud fra en lang række sundhedsforsikringer inklusiv “Sygeforsikring Danmark”. Desuden vil du opleve meget kort ventetid svarende 1-3 hverdage, og rigtig god tid til kvalitetsbehandling.
HVAD ER FYSIOTERAPI?
Fysioterapi har til formål at holde mennesker i bevægelse. Det er vigtigt at holde sig i bevægelse i et samfund, hvor vi lever længere. Når vi lever længere stiller det krav til vores krop, som fungere i længere tid end før. Vi skal blandt andet være på arbejdsmarkedet i længere tid. Det kræver at vi som mennesker kan holde os aktive og velfungerende selvom vi bliver ældre.
Bevægelse er en af de vigtigste faktorer for at opretholde et langt og funktionelt liv. Vi hjælper som fysioterapeut syge mennesker med at blive raskere, svage mennesker med at blive stærkere og sunde mennesker med at blive sundere. Vi ser det at være fysioterapeut, som at være ambassadør for sundhed og bevægelse.
HVEM KAN HAVE GAVN
AF FYSIOTERAPI?
AF FYSIOTERAPI?
Næsten alle mennesker kan have gavn af fysioterapi på et tidspunkt i deres liv. Det er de færreste, der går igennem et liv uden perioder med nedsat bevægelse. Det kan der være flere grunde til, og det kan i flere tilfælde løse sig selv med tiden. Det kan dog ofte være en god ide at have en fysioterapeut på sidelinjen, som er en ekspert inden for feltet.
Mange mennesker har efter vores mening nedsat bevægelse. Dem vi tænker mindst på er de raske mennesker med nedsat bevægelse. Når jeg skriver raske, så mener jeg folk som ikke tydeligt har et iøjnefaldende problem. Skjulte problemer kan være KRAM-faktorer. KRAM faktorer står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
HAR DU BRUG FOR FUNKTIONEL FYSIOTERAPI?
Fysioterapi kan hjælpe mange mennesker. Vi hjælper oftest folk med smerter, både akutte og længerevarende problematikker. Mange smerter går væk af sig selv med tiden, men det kan være en god ide med fysioterapi, hvis du gerne vil undgå smerter i fremtiden.
Flere af vores klienter har gået med tilbagevendende problematikker, som der nu er kommet styr på.
HVORDAN SER ET FORLØB UD MED FYSIOTERAPI?
Først gennemføres en grundig undersøgelse, hvor der tages udgangspunkt i det givne problem. Ud fra fundene i undersøgelsen laver vi en forventningsafstemning og iværksætter derefter en behandlingsplan så problemet håndteres. For nogen er en enkelt gang nok til at løse et problem, og for andre kan der være brug for flere undersøgelser og opfølgende behandlinger. Det kommer altid an på kompleksiteten af problemet.
Er du i tvivl om du har brug for fysioterapi? Så kan jeg stadig godt hjælpe dig.
Brug kontaktformularen her under fortæl mig om dit problem.